Garanti, levering og salgs betingelser

Garanti
Fabrikken yder 5 års garanti på fabrikations- og materialefejl, regnet fra fabrikationstidspunktet.

Thermoruder: Total 5 års garanti i henhold til glasfabrikantens garantiordning.

Beslag og tætningslister: Samme garanti som ydes af vor beslagleverandør.

Garanti/reklamation
Skal ske straks fejlen opdages. Såfremt der berettiget reklameres over materiale/fabrikationsfejl i nævnte periode, leveres et nyt produkt uden omkostninger for Dem, dog dækkes ikke omkostninger i forbindelse med af montering af det gamle produkt samt montering at det nye produkt, ligesom eventuelle følgeskader i forbindelse med udskiftning heller ikke dækkes.

Såfremt fabrikations-/materialefejlen kan afhjælpes på forsvarlig måde ved en reparation/delvis udskiftning, kan fabrikken vælge denne løsning i stedet. Reparation/den delvise udskiftning sker i så fald vederlagsfrit for Dem. Denne garanti kan ikke gøres gældende, såfremt de påberåbte fabrikations-/materialefejl skyldes fejlagtig montage, manglende eller utilstrækkelig vedligeholdelse eller fejlagtig betjening.

De kan ikke under denne garanti påberåbe Dem fabrikations-/montagefejl, der skyldes forhold, der er indtrådt efter, at produktet er leveret at garantigiveren.

Materialefejl, der eksempelvis kan henføres til fejlagtig opbevaring, transport eller montage at en mellemhandler/entreprenør, kan ikke gøres gældende over for garantigiveren med henvisning til denne garanti.

Såfremt De undtagelsesvis ikke har modtaget en vedligeholdelses-/betjeningsvejledning i forbindelse med leveringen, kan denne rekvireres direkte fra garantigiveren.

For så vidt angår trævinduer/døre, overfladebehandlet fra fabrik, henledes opmærksomheden særskilt på vedligeholdelsesvejledningens/brochurens oplysninger om overf lade-behandling.

Produktansvarsforsikring
Samtlige produkter fra U. D. Vinduer er omfattet at firmaets produktansvarsforsikring. Vi beder Dem dog være opmærksom på følgende begrænsninger: U. D. Vinduer er kun ansvarlig for den skade, som solgte varer forvolder, hvis det kan dokumenteres, at skaden skyldes en fejl begået af U. D. Vinduer.

U. D. Vinduer hæfter aldrig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab. Vort ansvar på tingskade kan ikke overstige 10.000.000 kr. og 5.000.000 kr. på personskade.

Levering
Alle elementer er frit leveret på byggeplads i specialbygget lastbil, ved køb at min, fem elementer (se prisliste). Ved leverancer under minimumsbeløbet debiteres et fragtgebyr.

Leveringstider regnes fra ordredatoen eller den dag, alle for ordren nødvendige oplysninger er til stede. Sælger har ikke ansvar for forsinkelser, der skyldes force majeure/ændringer i ordren eller ikke-opfyldelse af præstationer fra købers eller trediemands side.

Salgsbetingelser
Ordrer og aftaler må for at være bindende skriftligt bekræftes af fabrikken. En bekræftet ordre kan ændres eller annulleres indtil fire dage efter ordrebekræftelsesdato. Der tages forbehold for eventuelle ændringer i tekniske specifikationer samt eventuelle trykfejl i brochuren.

Nyttigt at vide

Garanti / betingelser
 
Værd at vide

Om U.D.Vinduer

Kvalitet er...

Kontaktpersoner